Det er sjældent nok at vurdere en kandidat ud fra CV og samtaler alene. Derfor anvender Høi & Thomassen assessment og test som et professionelt supplement til rekrutteringsprocessen.
Vi er certificerede i en række testværktøjer og anvender blandt andet tests fra Thomas International. Testene giver et struktureret og nuanceret billede af kandidatens adfærd, kompetencer og potentiale – og bidrager dermed til et bedre grundlag for den endelige beslutning.
Læs mere om Thomas International assessment
Test også når I rekrutterer selv
I behøver ikke overlade hele rekrutteringsprocessen til os for at få glæde af vores kompetencer.
Vi tilbyder også assessment og test som en selvstændig ydelse til virksomheder, der selv står for rekrutteringen, men ønsker et ekstra professionelt beslutningsgrundlag i den afsluttende del af processen.
Grundig tilbagemelding
En test kan ikke stå alene – og den kan heller ikke erstatte den personlige dialog.
Derfor gennemgår vi altid resultatet grundigt med den virksomhed, der har bestilt assessmenten. Alle kandidater, der gennemfører et assessment hos os, får desuden en grundig mundtlig tilbagemelding på resultatet.
Assessment kan bruges til mere end rekruttering
Assessment er ikke kun relevant, når en ny medarbejder skal findes.
Vi anvender også assessment i forbindelse med:
• Organisationsudvikling
• Udvikling og sammensætning af teams
• Kompetenceudvikling af medarbejdere
• Lederudvikling
• Sammensætning af lederteams
• Sammensætning og udvikling af bestyrelser
Målet er ikke at sætte mennesker i kasser, men at skabe et bedre grundlag for kvalificerede beslutninger om mennesker, samarbejde og udvikling.